Minidokumentar om drageflyvning med mig

Jeg er i dag blevet kontaktet af nogle universitetsstuderende fra Odense Universitet som er i gang med et filmprojekt som omhandler moderne fritidsinteresser. Eleverne har besluttet sig for at lave en film om drageflyvning og har derfor taget kontakt til mig, hvilket jeg er super overvældet over. Filmen vil i korte træk gå ud på at mig samt nogle andre drageflyvere i Danmark skal interviewes om hvordan de startede på drageflyvning og hvorfor de blev ved hobbyen og hvad der nu driver dem. Det er selvfølgeligt noget jeg sagde ja til lige med det samme og jeg er nu en del blandt 3 deltagende, som skal deltage i denne minidokumentar. Selvom jeg godt ved at det er et mindre projekt som desværre næppe får det store internationale gennembrud så er jeg glad for at kunne deltage og skabe noget oplysning om drageflyvning i Danmark samt resten af verden.

Det skal blive sjovt at fortælle om hvad det netop er der gør at jeg er så glad for drageflyvning og hvad det er der driver mig som drageflyver. Jeg har selv før når folk har spurgt om det haft svært ved at sætte ord på hvad det netop har været der driver mig. Man kan derfor sige at det jeg deltager i filmen ikke blot hjælper eleverne med deres filmprojekt til universitet, men også hjælper mig med selv at sætte ord på hvad det er der gør at netop jeg er så betaget af drageflyvning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *