JavaScript Menus and DHTML Menus Powered by Milonic


Fyn Magasinet 2006 er større end nogensinde

Billede
Nr. 17. Januar 2006

Opbakningen fra det fynske turisterhverv til 2006-udgaven af Fyn Magasinet er den hidtil største. Magasinet udkom i december, og distributionen er i fuld gang.



Fyn…. Ordets klang er mild og god og signalerer , at her er tingene ligetil: Enkelt i ordets mest positive forstand. Et fonetisk forvarsel om, hvad der venter den forventningsfulde besøgende – mødet med den grønne ø.  I forordet til den danske version af magasinet får Fyn flotte ord med på vejen af filmmanden Peter Aalbæk Jensen. De andre fire sprogversioner indledes af henholdsvis en englænder, tysker, hollænder og svensker, som alle har et nært personligt forhold til Fyn.

I alt 330.000 eksemplarer fordelt på fem sprog skal i de kommende måneder overbevise danskere, og Danmarks naboer om regionens herligheder. Nye områder er kommet med, blandt andet har Ærø, Fåborg-Midtfyn og Langeland fået egne sideopslag. Fyn Magasinet er flagskibet i markedsføringen af Fyn. Her kan turister finde inspiration og information om ferien på Fyn.
Distributionen af magasinet er omfattende og sker i samarbejde med en række partnere. I Danmark findes den på alle turistbureauer, i Tyskland står den hos ADAC-bureauer og campingforhandlere, i Holland distribueres den af ANVB-bureauer og campingforhandlere, i Norge og Sverige står den i Danmarksstativet hos alle rejsebureauer. Magasinet findes også på messer og udstillinger og udsendes via VisitDenmarks markedskontorer.

Mere information om markedsføring 2006:

Marketingchef Henning Knudsen
Fonden Fyntour
mail: hk@knudsen.dk