JavaScript Menus and DHTML Menus Powered by Milonic


Årets første seks måneder viser fremgang på Fyn

Nr. 14. august 2005
Med en stigning på 3,4 % i antal overnatninger har Fyn oplevet en større stigning end landet som helhed. Fremgangen på landsplan var i samme periode på 0,6 %.

Den tid, der er gået godt, kommer ikke dårligt igen, og det fynske turisterhverv kan glæde sig over en pæn vækst i årets første seks måneder. I større tal betød fremgangen, at 852.000 mennesker købte sig til en seng på Fyn i perioden fra januar til juni. De danske overnatninger på især vandrerhjem, hoteller og campingpladser tegner sig for den største fremgang med 5,5 %, hvorimod der var fald i overnatninger fra andre nationaliteter. Især har nordmændene med et fald på 12 % svigtet Fyn i årets første halvår. En del af fremgangen kan tilskrives den store H.C. Andersen eksponering, som tilsyneladende i første halvdel af året først og fremmest har slået an overfor danskerne.

Topscorere på overnatningssiden er vandrerhjem, hoteller og camping, som har haft en fremgang på henholdsvis 10,5 %, 6,3 % og 3,2 %.
Den største tilbagegang står feriecentrene for med et fald på 9,3 %. Også lystbådehavnene har oplevet et fald på 2,3 %. Tallene for feriehuse offentliggøres kun en gang årligt og indgår derfor ikke i statistikken. 

Billede

Billede

Billede

Mere information:

Økonomichef Hans Jørgen Simonsen, tlf. 63 11 87 05 eller e-mail: hjs@fyntour.dk