Eventyrspor indviet i Den Fynske Landsby
”H.C. Andersen” og ”Riborg Voigt” forestod den officielle åbning af eventyrsporene i forbindelse med projektet ”Andersen was here – Eventyrspor i det danske landskab.”
Andersen var en flittig gæst i hele Danmark, og hans færden i det danske natur- og kulturlandskab har resulteret i en ny landsdækkende mærkningsordning, som blev indviet den 23. juni. Ansvarlige for projektet, direktør Kim Folmann Jørgensen, Fonden Fyntour og direktør Glen Polano, Østdansk Turisme gav den nye ordning og udflugtsrute fine ord med på vejen, mens skuespillere fra Herregårdspillene leverede en smagsprøve på sommerens forestilling på Glorup Slot.
Åbningen af sporene fandt sted i det nye Besøgscenter i Den Fynske Landsby, som tre dage forinden blev officielt indviet. Blandt talerne var også eventturismechef Lars Blicher Hansen, VisitDenmark og medlem af HCA 2005 fondens bestyrelse, amtskonsulent Mads Ellegaard Larsen, Friluftsrådet og formand Kurt Keilberg, Fonden Fyntour.
Afdelingschef Claus Koch, Odense Bys Museer stod for åbningen af den første særudstilling i det nye Besøgscenter. Særudstillingen omhandler den nye nationale udflugtsrute og kan ses hele sommeren.

Andersen her, der og alle vegne
Links
Er man interesseret i at besøge de steder i Danmark, som digteren har beskrevet eller ladet sig inspirere af, kan man klikke sig ind på hjemmesiden www.andersenwashere.com Her finder man blandt andet et Danmarkskort med information om alle spor.
Formålet med hele ordningen er både at udbrede kendskabet til digteren i større kredse, og skabe en ny og anderledes indfaldsvinkel til det danske naturlandskab. Der er lagt stor vægt på autenticiteten ved udvælgelse og mærkning af det enkelte spor. Alle eventyrspor er afmærket med genkendeligt logo og spornummer.
Projektet er støttet økonomisk af Friluftsrådet, Arbejdsmarkedets Feriefond, HCA2005 Fonden og Fyns Amt.