Der er så dejligt ude på landet……
I slutningen af juni lanceres en ny landsdækkende mærkningsordning over steder i det danske natur- og kulturlandskab, som i særlig grad har inspireret H.C. Andersen på hans rejser rundt i Danmark.
Andersen Was Here
Logoet som markerer eventyrsporene
Links
H.C. Andersens færden i det danske landskab har resulteret i et helt nyt turistprodukt, der kombinerer eventyrdigteren med særlige natur- og kulturområder i Danmark.
”Andersen was here – eventyrspor i det danske landskab” er navnet på den nye nationale mærkningsordning, og åbningen af eventyrsporene i hele landet ultimo juni sættes i gang i det nye besøgscenter i Den fynske Landsby.

50 eventyrspor
Lige nu arbejdes der på højtryk for at få de sidste afmærkninger og beskrivelser af de mange eventyrspor på plads. Målet er at afmærke minimum 50 eventyrspor fordelt i hele Danmark. Der er lagt stor vægt på autenticiteten ved udvælgelse og mærkning af det enkelte spor, og Odense Bys Museer er den officielle kvalitetsgarant.
Eventyrsporene repræsenterer steder, som digteren har besøgt, beskrevet eller ladet sig inspirere af. De afmærkes alle med skilte, og der udgives på dansk, engelsk og tysk en samlet folder om ordningen samt en lokal folder om hvert enkelt eventyrspor.
Hjemmesiden www.andersenwashere.com rummer, når den er klar i juni, et kort over Danmark med klikmuligheder til de enkelte spor og små historier og anekdoter samt links til alle relevante oplysninger om de områder, hvor sporene er beliggende.
Fonden Fyntour er projektleder og løser opgaven i samarbejde med Østdansk Turisme. Formålet med mærkningsordningen er dels at udbrede kendskabet til digteren i større kredse, dels at skabe en anderledes indfaldsvinkel til det danske naturlandskab, der kan give turister nye kultur- og naturoplevelser.
Projektet er støttet økonomisk af Friluftsrådet, Arbejdsmarkedets Feriefond, HCA2005 Fonden og Fyns Amt.