Naturama debuterer som mødested
Fyns nye attraktion Naturama dannede rammen om Fonden Fyntours repræsentantskabsmøde og viste for første gang sit værd som møde og konferencested.
Naturama er ikke blot Fyns nyeste attraktion. De nye og særprægede arkitektoniske rammer viste sig også at være fine til receptioner og større møder, da Fonden Fyntour afholdt sit repræsentantskabsmøde den 29. april. Mødelokalet har plads til 100 personer, og stående ved høje borde indtog de cirka 90 deltagere en let buffet.
Svendborgs nye og moderne naturhistoriske attraktion er en mellemting mellem et museum og et naturhistorisk eksperimentarium. Selve huset er tegnet indefra og ud, forstået på den måde, at det er formålet og indholdet, der har været bestemmende for arkitekturen.

”Dinosaur-efffekten” virker
Bygningens arkitektur byder på en både æstetisk og minimalistisk oplevelse. Oplevelsen af et stort kogleformet rum er det første indtryk, man får, når man træder indenfor. Fortsætter man et par trappetrin op og ind mod rummets centrum byder flokke af elge, bisonokser og andre af det nordeuropæiske lavlands dyreliv velkommen.
Fra platformens frøperspektiv ser dyrene imponerende og faretruende ud, som de står opstillet i flok. De er nærmest ved at springe ud i hovedet på publikum. Førstehåndsindtrykket er stærkt, og som gæst får man lyst til mere.
Fra land-niveau bevæger man sig forbi en kæmpe isbjørn ned til Nordatlantens hvaler, og ned til den 16 meter lange sejhval i centrum af rummet. Undervejs kan man klappe bjørne, røre ben og knogler i fordybelsesrummet eller tage sig en lur under et moskusokseskind. Fra havets bund går turen til den blå og lyse himmel. Attraktionens øverste etage er helliget en stor samling fugle.

Attraktion for alle sanser
Sanse- og totaloplevelsen er på mange områder lykkedes. Med filmens og teatrets virkemidler pirres sanserne. Lugte og mere end 50 forskellige lydforløb af hver to timers varighed skaber forskellige stemninger – stilhed, drama, ro og uhygge. Døgnets rytme fra nattehimmel til nattehimmel illustreres med film på hvide vægge og lyssætninger, der hele tiden skifter.
Foranderligheden dominerer og skaber stemningen om de mange dyr, som taget ud af deres naturlige sammenhæng, står udstillet tæt på gæsterne. Der er ingen kunstigt skabte naturkulisser i form af skovbund, træbaggrund eller tekster, der forklarer. Derimod vises film på de hvide vægge eller på traditionelle tv-skærme. Der er udvalgte tv-klip fra DR og BBC, og naturfotografer fra hele verden har bidraget med billeder. Blandt andet har Sir David Attenborough givet tilladelse til, at Naturama viser hans enestående hval-film. Stående i hvalens mave fortæller Sir Attenborough ved hjælp af animerede blodkar, lunger, hjerte m.m om hvalens fysionomi.
På elektroniske formidlingsstationer kan interesserede søge mere information.. Her har fem biologer i løbet af to år udarbejdet en hjemmeside, der på en lettilgængelig måde giver grundig information. To naturguider går tillige rundt og er parat til at svare på spørgsmål. Om det er tilstrækkelig information, når attraktionen er fyldt med gæster, må tiden vise. Umiddelbart savnede flere af deltagerne en kort information ved de enkelte dyr.