Fyn er fortsat en indsats værd
I en lang årrække har der været et tæt og godt samarbejde om udvikling af den fynske turisme.
Kim Folmann Jørgensen
Adm. DirektørMed strukturreformen er amtets dage talte, men det fjerner ikke grundlaget for en særlig turismeindsats på Fyn.
Tværtimod er det vigtigt at fastholde indsatsen, ikke på trods af, men i overensstemmelse med de nye vilkår og i samarbejde med de mange aktører inden for Region Syddanmark. Sideløbende skal samarbejdet internt på Fyn tilpasses og videreudvikles.
En helhed med substans
Når det fortsat er en god idé at arbejde for den fynske turisme, skyldes det først og fremmest, at Fyn er og bliver en helhed i turistmæssig sammenhæng. På tværs af kommunerne er der volumen og variation i oplevelsestilbud og faciliteter, der danner basis for den fynske turisme som et betydningsfuldt erhverv. Og området er som skabt til en tematiseret og målrettet produktudvikling. Fyn er geografisk, kulturelt og historisk en enhed med særlige karakteristika, der er med til at give substans til et brand med gennemslagskraft.
På den led hverken kan eller skal Region Syddanmark brandes som en enhed. Vestkysten og Sønderjylland er andre eksempler på områder inden for regionen, der med fordel kan profileres stærkt og selvstændigt.
En branding af forskellige områder i regionen er ikke en modvægt til et godt og intenst turismesamarbejde i Region Syddanmark. For det første kan indsatsen i de enkelte områder med stor fordel ske med et rigt mål af erfaringsudveksling og dialog inden for regionen. For det andet vil regionens samlede turisterhverv kun vinde ved en betydelig styrke i de enkelte områders turismeindsats.

På vej mod nye samarbejdsmodeller
Den nye situation med Region Syddanmark som en administrativ, overordnet enhed med ansvaret for en del af erhvervsfremmeindsatsen, har for alvor sat turisme på dagsordenen. Det har givet muligheder for at se på turismeudviklingen med nye øjne og har fremskyndet en nødvendig modernisering og yderligere professionalisering af det fynske turismearbejde.
Et kommunalt samarbejde bliver afgørende på Fyn, og kommunerne på Fyn er modne til at stå sammen også på dette område. Erkendelsen af, at ingen enkeltdele af Fyn i turistmæssig henseende er så attraktiv, at man er uafhængig af det øvrige Fyn har vundet stor udbredelse. Det er netop mangfoldigheden og det samlede oplevelsestilbud, som gør Fyn interessant. Nogle kommuner har allerede tilkendegivet en positiv interesse for at tage udfordringen op i en fremtid uden amtet som samlende kraft. Det er meget opløftende, for alt tyder på, at vi har brug for en styrket fælles turismeorganisation, en videreudvikling af Fyntour under samme eller under et nyt navn. Et eksempel kunne være Destination Fyn. En sådan organisation skal være løftestangen for en positiv, fynsk turismeudvikling inden for den nye regions rammer. Det vil samtidig være oplagt at benytte lejligheden til at styrke turismesamarbejdet på tværs af kommunerne og koordinere indsatsen i forhold til turistbureauerne. Hvordan den endelige model bliver, arbejdes der på i øjeblikket, men jo hurtigere vi når frem til en samarbejdsmodel på Fyn, jo bedre er vi rustet i forhold de fremtidige udfordringer.

Arbejdspladser, der bliver
Opgaverne og udfordringerne er store. Det er mulighederne også – ikke mindst på baggrund af en forståelse for turismeerhvervets potentiale, som efterhånden har bredt sig til alle dele af samfundet. Erhvervets betydning er dokumenteret gang på gang i form af omsætningstal og tal for beskæftigelsen.
Interessen for og opbakningen til erhvervet er yderligere blevet styrket i lyset af de udviklingstendenser, som er en følge af globaliseringen, og som det danske samfund er nødt til at forholde sig til. Inden for mange andre brancher sker der en udflagning til fjerne himmelstrøg, hvor produktionsomkostningerne er minimale. De arbejdspladser, der eksisterer, og som oprettes inden for den fynske turisme, de bliver, hvor de er.
Og turismen har potentiale til arbejdspladser af meget forskellig slags og med muligheder for såvel den ufaglærte som akademikeren. Meget realistiske bud for udviklingen af beskæftigelsen inden for turismen lyder på 1.500 nye fynske arbejdspladser og en meromsætning på kr. 1 mia i en periode frem til 2010.
Lad os på Fyn gribe mulighederne og gøre dem til virkelighed!